Henri Konan Bédié
| Ein sex anaa gender | male |
|---|---|
| Ein country of citizenship | France, Ivory Coast |
| Name in native language | Henri Konan Bédié |
| Name wey dem give am | Henri |
| Family name | Bédier |
| Ein date of birth | 5 May 1934 |
| Place dem born am | Daoukro |
| Date wey edie | 1 August 2023 |
| Place wey edie | Abidjan |
| Spouse | Henriette Konan Bédié |
| Languages edey speak, rep anaa sign | French |
| Ein occupation | politician, diplomat, minister |
| Position ehold | President of the Ivory Coast, Minister of the Economy and Finance of Ivory Coast |
| Educate for | University of Poitiers |
| Political party ein member | Democratic Party of Côte d'Ivoire – African Democratic Rally |
| Candidacy in election | 1995 Ivorian presidential election |
| Award e receive | National Order of the Ivory Coast, Grand Cross of the Order of Good Hope, Grand Officer of the Order of Prince Henry, Order of Good Hope, honorary doctor of University of Lyon-III |
Aimé Henri Konan Bédié (5 May 1934 – 1 August 2023) be Ivorian politician. He be President for Côte d'Ivoire from 1993 go 1999, den before that he be President for Democratic Party of Ivory Coast – African Democratic Rally (PDCI–RDA). Before he turn president, he be member den president for National Assembly of Ivory Coast. He try win anoda presidential term for de 2020 presidential election but e no succeed.
Early life
[edit | edit source]Aimé Henri Konan Bédié born for Dadiékro, Daoukro Department, on 5 May 1934. He go school for France. Bédié marry de former Henriette Koizan Bomo for 1957.[1] Dem get four kiddies.[1]
Career
[edit | edit source]Afta he study for France,[2] he turn Côte d'Ivoire ein first ambassador go United States plus Canada afta de independence for 1960, den from 1966 go 1977, he serve for government as Minister of Economy plus Finance. As he dey serve as Finance Minister, Bédié turn de first Chairman for IMF plus World Bank demma joint Development Committee, where he hold dat position from 1974 go 1976. He be Special Advisor to de International Finance Corporation under de World Bank Group from 1978 go 1980.
Insyd 1980, Bédié win seat for National Assembly of Ivory Coast,[3] den dem elect am as President of de National Assembly for December 1980. He win dat position again for 1985 den 1990.
Presidency (1993–1999)
[edit | edit source]As President for National Assembly, Bédié be de first person for de line of succession to long-time President Félix Houphouët-Boigny.[4] Few hours after Houphouët-Boigny ein death on 7 December 1993,[5] Bédié announce for state television say he dey take over de presidency. Small power struggle come happen between Bédié and Prime Minister Alassane Ouattara, but Bédié win am, den Ouattara resign as Prime Minister on 9 December.[6] Later for April 1994, dem elect Bédié as President for de PDCI.[7] As de Constitution talk, he serve as acting president for de rest of Houphouët-Boigny ein seventh term.
As President, Bédié try make national stability dey, but people accuse am say ein government dey do political repression plus serious level of corruption.[8] For de October 1995 presidential election, dem change de electoral code make e say any presidential candidate for be person wey dem born from two Ivorian parents den also wey e reside for de country for five years before de election. Dem believe say dis change target Ouattara, sake of say since 1990, he dey live for de United States as deputy managing director for de International Monetary Fund, plus dem dey talk say ein poppie be Burkinabe. De two main opposition parties—Ouattara ein Rally of de Republicans (RDR) den de Ivorian Popular Front (FPI)—decide say dem no go participate for de election. So Bédié win de election with 96% of de vote.[7]
Dem overthrow Bédié for military coup on 24 December 1999, after he no gree de demands wey some soldiers bring on 23 December; one of de demands be say make dem release some members of de RDR. Retired general Robert Guéï come take over as president. Bédié run go French military base before he lef Côte d'Ivoire with helicopter on 26 December go Togo plus some of ein family people. As he land for de airport for Lomé, Togolese President Gnassingbé Eyadéma welcome am.[9][10]
Post-presidency
[edit | edit source]Bédié lef Togo on 3 January 2000 go Paris.[11] Early 2000, PDCI talk say dem go do congress to choose new leadership, but Bédié talk say dis one be "putsch". But still, de party decide make Bédié still hold de leadership.
Insyd early June 2000, dem issue international arrest warrant for Bédié plus Niamien N'Goran, wey serve as Finance Minister under am, say dem chop public money.[12] Bédié talk for French TV say he no dey fear say dem go carry am go back Ivory Coast go face trial under government wey he call illegal, as he believe say de French law go protect am. Bédié register as candidate for October 2000 presidential election, but Emile Constant Bombet, wey be ein former Interior Minister, beat am for de PDCI nomination in August. De Constitutional Court come stop both of dem from running. So on 10 October, Bédié talk make dem boycott de election.[13]
On 23 June 2001, Laurent Gbagbo wey dem elect as President for de 2000 election meet Bédié insyd Paris, beg am make he come back Ivory Coast. Bédié later return on 15 October 2001. Few days after, dem postpone de 11th Ordinary Congress of de PDCI indefinitely, sake of ein request.[14]
Bédié talk for one national reconciliation forum on 12 November 2001. He blame de country ein political wahala on de December 1999 coup, den he beg all Ivorian politicians make dem condemn de coup. He talk say de nationalistic idea dem dey call Ivoirité wey dem promote during ein time as president be attempt to support "cultural identity", no be say e be way to sideline anybody for politics. But people wey criticize Ivoirité talk say e divide people, dey xenophobic, den say e target Ouattara wey dem talk say ein poppie be Burkinabé. Bédié no gree dis kind criticism. When dem finally do de PDCI Congress for April 2002, Bédié beat Laurent Dona Fologo for de party leadership; he get 82% of de votes.[15]
Bédié later spend one more year for France before he come back Ivory Coast on 11 September 2005. As he return, he talk say President Gbagbo no for stay office after ein term go end for October 2005, den say make dem put one transitional government.[16]
Insyd one interview wey he do plus Agence France Presse on 20 May 2007, Bédié talk say he go be de PDCI ein candidate for de next presidential election, wey dem dey expect say go happen for 2008.[17]
Bédié talk for one rally for Dabou on 22 September 2007, where he talk say de country need one "shock treatment" to make things normal again, promise say he go fix de economy,[18] den he blast Gbagbo hard.[19]
Insyd June 2020, Bédié announce say he go contest for de October presidential election under de Democratic Party of Côte d'Ivoire.[20] He come third, wey he get 1.68% of de vote.[21]
Bédié die on 1 August 2023 for one private hospital for Abidjan, Ivory Coast. He be 89 years old.[22][23]
References
[edit | edit source]- ↑ 1.0 1.1 Risen, Clay (2023-08-05). "Henri Konan Bédié, Ivory Coast President Deposed in a Coup, Dies at 89". New York Times. Archived from the original on 2023-08-12. Retrieved 2023-08-14.
- ↑ "Citation Award of the World Health Organization Health-for-All Gold Medal to His Excellency Mr Henri Konan Bédié President of the Republic of Côte d'Ivoire" Archived 27 June 2007 at the Wayback Machine, World Health Organization, 15 May 1998.
- ↑ List of deputies from past legislatures Archived 22 September 2009 at the Wayback Machine, National Assembly website (in French).
- ↑ "Décès de Henri Konan Bédié, ex-président de la Côte d'Ivoire, à 89 ans" (in French). Banouto. August 2023. Retrieved 1 August 2023.
- ↑ "Décès de Henri Konan Bédié, ex-président de la Côte d'Ivoire, à 89 ans" (in French). Banouto. August 2023. Retrieved 1 August 2023.
- ↑ "Parliament Leader Prevails In Ivory Coast", Associated Press (Tulsa World), 10 December 1993.
- ↑ 7.0 7.1 Mundt, Robert J. (1997). "Côte d'Ivoire: Continuity and Change in a Semi-Democracy". In Clark, John F.; Gardinier, David E. (eds.). Political Reform in Francophone Africa. Boulder, CO: Westview Press. pp. 194–197. ISBN 0-8133-2785-7.
- ↑ "1994 Human Rights Report: COTE d'IVOIRE". Archived from the original on 11 July 2010. Retrieved 4 April 2011.
- ↑ "Ousted leader, family, aides flee to Togo". The Washington Times. AFP. 27 December 1999.
- ↑ McNeil, Donald G. Jr. (27 December 1999). "Ousted Leader Of Ivory Coast Flees to Togo". The New York Times.
- ↑ "Deposed Ivorian president leaves Togo for France", AFP (nl.newsbank.com), 3 January 2000.
- ↑ "Cote d'Ivoire: Ousted president accuses party of staging "putsch" against him", AFP (nl.newsbank.com), 29 February 2000.
- ↑ "Cote d'Ivoire: Former President Bedie calls for presidential election boycott", AFP (nl.newsbank.com), 10 October 2000.
- ↑ "Cote d'Ivoire: Former ruling party postpones ordinary congress indefinitely", Africa No 1 radio, Libreville (nl.newsbank.com), 19 October 2001.
- ↑ Szajkowski, Bogdan, ed. (2005). Political Parties of the World (6th ed.). London: John Harper. p. 146. ISBN 0-9543811-4-9.
- ↑ "COTE D'IVOIRE: Former president calls for Gbagbo to hand over to a transitional government", IRIN, 12 September 2005.
- ↑ "Site en travaux". www.afriquenews.com (in French). Archived from the original on 2012-03-20. Retrieved 2025-09-17.
- ↑ Loucoumane Coulibaly, "Opposition leader unveils recovery plan", Reuters (IOL), 24 September 2007.
- ↑ "Ex-Ivory Coast head in rare rally". BBC News. 23 September 2007.
- ↑ "Ivory Coast Ex-President Bedie Says He Will Run in 2020 Election". 21 June 2020.
- ↑ Independent Electoral Commission
- ↑ "Décès du Président Henri Konan Bédié à la Pisam: La Côte d'Ivoire perd une figure politique". Afrique Sur 7. 1 August 2023. Retrieved 1 August 2023.
- ↑ "Côte d'Ivoire: l'ancien président Henri Konan Bédié est mort à 89 ans" (in French). Le Figaro. Retrieved 1 August 2023.
External links
[edit | edit source]- CS1 French-language sources (fr)
- Commons category link from Wikidata
- 1934 births
- 2023 deaths
- Human
- Ivorian people
- Ivorian diplomats
- Presidents of de National Assembly (Ivory Coast)
- Leaders dem oust by a coup
- Presidents of Ivory Coast
- Finance ministers of Ivory Coast
- Ambassadors of Ivory Coast to Canada
- Ambassadors of Ivory Coast to de United States
- Democratic Party of Côte d'Ivoire – African Democratic Rally politicians
- People wey komot Lacs District
- University of Poitiers alumni
- World Bank Group people
- 20th-century Ivorian politicians
- 21st-century Ivorian politicians
- 20th-century presidents insyd Africa